Tæl og Meld
Du har 4 roller ved bridgebordet. Du kan
1. Åbne 2. Melde ind. 3. Svare åbner 4. Svare Indmelder
Tæl i hvert eneste spil dine Honnørpoint således
Es = 4H, K = 3H, D =2H, J =1H. Fra det femte kort med mindst en D i spidsen lægges et Længdepoint til: J 10 7 6 4 = 1H , D 10 7 6 4 = 3HL Når du har talt dine HL point, så tæl også nu dine tabere.
Taberberegning: Kun E, K og D er vindere i en farve. Med kun 2 kort i en farve er kun Es og K vindere, med single er kun Es vinder. Ex = 1 taber, Kx =1 taber, EDx = 1 taber, DB = 2 tabere, B 10 7 6 = 3 tabere, DBxx = 2 tabere. Der er ALDRIG mere end 3 tabere i en farve.
Denne meldemetode er stærkt 'fit' orienteret, dvs. man søger farve, hvor man har min. 8 tilsammen, MEN naturligvis skal der de sædvanlige point til game og slemmer.
Når du har talt, at du har dine 13 kort, så tæl dine HL point og også dine tabere. Der SKAL åbnes med 12HL, og der åbnes kun med 11 HL, hvis der er max 7 tabere. Svage toåbninger har altid præcis 7 el. 8 tabere.
Du skal bruge taberberegningen flere gange undervejs i meldeforløbet.
Tæl dine tabere, hav dem parat, og når du og makker har fit, så læg makkers tabere til dine egne.
Når MAKKER åbner, sætter svarer åbner til at have 7 tabere - det normale for en åbningshånd. Har du fit til åbners farve, fx 8 tabere, siger du 8 + 7 = 15. Træk det fra 24, og I kan regne med 9 stik i kontrakten.
Regler for SVARER med fit:
a) Med 9 tabere - og under 10 HFL - støt en enkelt gang i farven med fit
b) Med 8 tabere - og under 10 HFL - støt med spring i farven med fit
c) Med 7 tabere - og under 10 HFL - støt med dobbeltspring i farven med fit
d) Med over 10 HFL og med færre end 7 tabere, afgiver svarer altid en kravmelding - fx ny farve el.a.
Når FJENDEN åbner: Du ved ikke, om I har fit, men fortæller følgende om din hånd ved indmelding:
a) en indmelding på ettrin lover min. 5 kort i farven og max 8 tabere
b) en indmelding på totrin lover oftest 6 kort i farven og max 8 tabere
c) en indmelding i spring på tretrin lover 7/6 i farven og max 7 tabere
Svar på makkers indmelding:
Med fit og 8 el. 9 tabere - støt en enkelt gang i farven med fit.
Med fit og 7 tabere – støt med spring i farven med fit
Hvis man UNDTAGELSESVIST flytter makkers indmelding til NY farve, er DEN BEDRE end makkers og BØR altid vinde
Afsnit om Taberberegning er oversat og bearbejdet ud fra Ron Klinger "The Modern LosingTrickCount"

Mit system i store træk: Majorfemfarve - svage toåbninger i ♦, ♥ , ♠ - 3/4 i farve:Spærremelding. 1 ut:15-17 ut - 2ut: 20-21 - (Stayman og Jacoby transfers) 3ut: gående minor - negative doblinger - 2♣ : Gamekrav - RCKB - Michaels cuebid - Kontrolmeldinger - Rev. DONT mod sansåbninger -